SCT Transport i dag

SCT Transport er en familieejet virksomhed, stiftet i 1930 af Carl Christiansen. Enken overlod ledelsen til sin søn Svend Christiansen i 1960, som drev virksomheden sammen med sin hustru Eva Christiansen, frem til tredje generation overtog i 1989. I dag ejes og ledes virksomheden af 3. og 4. generation af familien Christiansens bestående af Henning Christiansen og Hanne Bødker-Petersen og Christian Bødker-Petersen.

Vi højner niveauet indenfor transportbranchen, ved at forholde os positivt til kerneområder som miljø, trafiksikkerhed og service. SCT Transport råder over nyt materiel og vognparken består udelukkende af moderne biler, der lever op til nutidens krav. 
SCT Transport råder i dag over mere end 250 trækkende enheder, der med trailere, påhængsvogne og kærrer i alt kommer op på mere end 600 indregistrerede enheder, der alle er med til at tegne trafikbilledet på Sjælland.

Når vi taler kvalitet og præcision har chaufførerne en meget stor betydning, da de er vores ansigt udadtil. Derfor afholdes interne kurser, undervisning og informationsmøder, som alle har til formål at højne kvalitet, service og sammenhold.